Rønne fB sejr i nøglekamp

Københavnsserien

Rønne fB – KB 5-1 (2-1)

Mål:

1-0: Anton Dich (07)

1-1: Kastriot Plakolli (18)

2-1: Chriss Jacobsen (38)

3-1: Chriss Jacobsen (63)

4-1: Bjørn Jensen (86)

5-1: Nilas Stange (90)

Tilskuere: 102

Efter en lidt svingende indsats, høstede Rønne fB alle tre point mod KB.

Rønne tjente tre meget vigtige point lørdag, efter holdet i den sidste del af 2. halvleg fik styr på opgøret, og slutteligt kunne bogføre en 5-1 over KB.

Inden da var man vidne til et Rønne fB mandskab der havde svært ved at finde sammenhænge i sit spil. Opgøret startede elleres rigtigt godt for hjemmeholdet, der allerede efter 7 minutters spil kunne bringe sig foran. Et præcist slået hjørnespark fra Mathias Ellebye, blev med glæde mødt af Anton Dich, der skarpt kunne heade sit hold foran 1-0.

Glæden varede dog kun 10. minutter, for så havde KB udlignet. At udligningen kom da, var ganske logisk, for det var klart gæsterne der havde sat sig på opgøret med fornuftigt pasningsspil, overfor et hjemmehold der ganske uforstående ved ikke at presse boldholder, og stå alt for dybt i banen, satte sig selv under pres. Et indlæg fra højre fandt Kastriot Plakolli, der overfor et passivt Rønne fB kunne hovedstøde balance i regnskabet.

Rønne fB baksede fortsat med sit spil og KB havde teten. Efter en god halv time måtte keeper Lukas Olesen således hive en kompetent redning ud af ærmet, da KB afsluttede fra distancen….Igen så Rønne fB meget passive ud.

Godt 10. minutter fra pausen fik Rønne fB et frispark i venstre side, som Mathias Ellebye fik afleveret fint, således at Chriss Jacobsen, med noget der lignede et hovedstød, fik bolden i mål til 2-1 føring for hjemmeholdet. I halvlegens dødende sekunder var det tæt på KB udligning, men forsøget endte lige forbi målet, og et tætpakket Rønne fB kunne ånde lettet op.

2 halvleg startede hvor den første sluttede, med KB som det spilstyrende mandskab. Rønne fB virkede underligt ide forladte og rådvilde si t spil, men var alligevel var det hjemmeholdet der var først ude chancemæssigt. Da med en dobbelt chance først til Oskar Møller og dernæst Chriss Jacobsen.

I det 63. min kom Rønne fB forløsningen, da Chriss Jacobsen fik udplaceret KB målmanden i det lange hjørne efter en Mathias Ellebye frispilning. Dette efter at Rønne fB, trods rigtig god plads i begge KBs forsvarskanter inden da stort set ikke havde fået sat sat hurtige Jacobsen i scene.

I det 65. min. var KB tæt på efter et hjørne, og der blev faktisk på en umærkelig måde den endelige vending på kampen. For gæsterne, der kampen igennem havde følt bortdømt af dommer Kim Andersen, lod nu virkelig deres frustration komme til udtryk, både inden- og udenfor kridtstregerne, og Andersen måtte i to omgange have et par kammeratlige samtaler med gæsteholdets spillere og bænk.

Det var nu ligesom Rønne fB fik hanket op i sig selv, medens gæsterne omvendt havde tabt et væsentligt fokus. Rønne fB fik bedre styr på afleveringer og organisation. Tæt på var Nicklas Harder Mogensen i det 70. min. hvor han afsluttede fint, men KB s keeper var årvågen og fik afværget.

Ti minutter før tid var KB, efter at have fået skubbet sine kæder længere frem, tæt på en reducering, men forsøget strøg forbi Rønne fB målet.

I momentet efter var Rønne fB tæt på, men Oskar Møllers afslutning midt i KB målet blev afværget. Det var ikke tilfældet godt fem minutter før tid, hvor en snorlige Anton Dich bragte Chriss Jacobsen i en gunstig position. Rønne fB frontløberen valgte dog uselvisk at spille en fremstormende Bjørn Jensen fri til scoring og 4-1 til Rønne fB.

Slutteligt gav indskiftede Nilas Stange prøver på sin fine teknik, da han med et par snævre driblinger fik udmanøvreret KB forsvaret, og med en tør venstrebens afslutning gøre det til resultatet 5-1.

En stor Rønne fB sejr, i et opgør hvor hjemmeholdet i store perioder var på hælene, men da de først fandt sit kendte udtryk, fik positivt styr på kampen.

Bedst hos Rønne fB var en meget hårdt arbejdende Oskar Møller, der sammen med målmand Lukas Olesen var sit holds bedste. Også ros til de offensive kræfter i form af Chriss Jacobsen og Mathias Ellebye, der især i den sidste del af kampen fik sat ”geswung” på Rønne fB angrebsspillet.

Se TV2 Bornholms billeder fra opgøret > HER