Hvilken skøn afslutning…..!!!

Københavnsserien

KFUM - Rønne fB 1-3 (0-1)

Mål:

0-1: Chriss Jacobsen (28)

0-2: Bjørn Jensen (75)

0-3: Samir Abdalas (80)

1-3: Ukendt (85)

Det sluttede i stil for Rønne fB, da mesterholdet blev besejret

Efter at havde besejret B1903 i holdets næstsidste kamp, havde Rønne fB med stor sandsynlighed spillet sig fri af de direkte nedrykningspladser. Dog hang der stadig et lettere sort sky over Rønne mandskabet. For De Sorte Helte skulle i sin yderste konsekvens rigtigt gerne tjene mindst et point i den ualmindeligt svære udekamp mod mestrene fra KFUM, for at spille sig fri af kvalkampe mod vinderne af Bornholms Brand Ligaen.

Da NB Bornholm på papiret havde en overkommelig opgave mod KB, skulle der noget særligt til. Med en rigtig skidt historik mod netop hjemmeholdet var det de vel de fleste der i forvejen ville mene at et point i Emdrup ville være et fantastisk. Men da regnskabet efter weekendens sidste kamp skulle gøres op, havde Rønne fB gjort det ”overfantastisk” efter med en meget fokuseret indsats, at havde besejret KFUM med 3-1.

Med sejren og rundens øvrige resultater fik Rønne fB spillet sig klart fri af kvalkamppladsen, der i stedet røg til NB Bornholm, der trods et massivt spilovertag, måtte se KB stjæle alle tre point.

Skulle Rønne fB således slutte af med maner må man sige det det blev tilfældet. Allerede fra starten af var det et Rønne fB med et meget fokusret indtryk, og det blev heldigvis kendetegnende for indsatsen kampen igennem. Rønne fB bragte sig foran midt i 1. halvleg, da en stærkt spillende Bjørn Jensen, med et indlæg fra højre, satte KFUM under pres til et skidt clearing der havnede lige foran fødderne på ”All Time Topscorer” Chriss Jacobsen og så stod det 1-0.

Rønne fB fik endnu en gave kort før pausen, da hjemmeholdets Kasper Kaffka Hansen blev præsenteret for direkte rødt. Med en mand i overtal, kunne Rønne fB fint styre slagets gang i 2. halvleg, men man skulle alligevel hen til et lille kvarterer før tid, da Bjørn Jens igen tryllede. Stukket fri i dybden af Oskar Møller, snoede Jensen sig fint fri af sin direkte oppasser, og med en følt afslutning, der klinede sig til trekantssammenføjningen bragte han sit hold foran 2-0….En meget flot scoring fra kantspilleren.

Det var også Bjørn Jensen der var arkitekten bag den sidste Rønne fB scoring fem minutter senere. Endnu et præcist indlæg fra kanten – denne gang retning Samir Abdals og Nilas Stange- blev fint headet i mål af førstnævnte, der dermed lukkede sin første Rønne fB sæson med hele ti scoringer.

Hjemmeholdet fik i kampens døende minutter pyntet på resultatet, da en talrig Rønne fB defensiv ikke fik sparket væk i klumpspillet foran Rønne fB målet. Scoringen rystede dog ikke Rønne fB holdet og slutsejren kunne køres hjem i god ro og orden.

Bedst hos Rønne fB var Mads Bonde, der igen leverede hårdt arbejde på den centrale midtbane. Bestemt også store roser til Bjørn Jensen der med mål og to oplæg så sandelig også kunne være sin indsats bekendt. Og så leverede keeper Lukas Olesen et par rigtigt fine redninger på tidspunkter hvor kampen var lidt på vippen.

Nå ja…..I det hele taget var det en helstøbt holdindsats der lukkede og slukkede Rønne fB samarbejdet turneringsmæssigt, og holdet kan nu bruge de næste 14 dage til at forberede sig til samarbejdets allersidste opgave – Sydbank Pokalfinalen mod enten Hasle/Nyker eller NB Bornholm den 22. juni.

Se TV2 Bornholms Sportsaften> HER