Rønne fB sejr i test

Træningskamp

Rønne fB - NB Bornholm 3-1 (2-1)

Målscorerer: Mathias Ellebye Jacobsen, Chriss Jacobsen og Jannik Olsen

Rønne fB fik en fin sejr i årets første rigtige tester, da NB Bornholm  blev besejret 3-1 lørdag eftermiddag på kunstgræsset på Rønne stadion nord.

Og det var da også en overordnet positiv cheftræner Mathias Jensen der kunne opsummere opgøret: - Taget i betragtning af vi på dagen måtte undvære John Skov, Edonis Emini, Janncik Andersen, Anton Dam, Omer Jawad og Marius Finsen, så er jeg rigtigt fint tilfreds samlet set med indsatsen. Vi havde lidt for mange boldtab i løbet af opgøret, og det vil vores modstandere i turneringen helt sikkeret gå hen og straffe.

- Omvendt så fungerede flere af de ting vi havde bedt spillerne om at have fokus på fint, og det var på trænerbænken rigtigt glade for. Vi havde tre af vores københavnske spillere hjemme i form af Michael Nielsen, Oliver Lucht og Mathias Lee Ellebye og de virkede alle i fin form, og efterlod et rigtigt positivt indtryk sammen med målscorerene Mathias Ellebye Jacobsen og Jannik Olsen.

Se TV2 Bornholms reportage fra opgøret > HER

Allerede den førstkommende tirsdag den 23. februar kl. 19.00 skal Rønne fB i ilden igen, hvor topholdet fra Nordealigaen. Midtbornholm er modstanderen, og så gælder det påny NB Bornholm lørdag den 27. februar kl. 14.00 - Begge opgør afvikles på kunstgræsset på Rønne stadion nord.